Region Varde Elitesport & Outrup Speedway Club

Menu

Menu

ForsideRegion Varde ElitesportRidersTeam ManagersSpeedway LigaenOrganisationOutrup Speedway ClubTræningstiderKalender Outrup Speedway ClubRiders oscHistorieVedtægter-OSCOSC BestyrelseFoto/videoSponsorerHovedsponsorerTeam No. 1 SponsorØvrige Sponsorer
Varde Elitesport
Foto:

Esmark Feriehusudlejning – En stærk lokal samarbejdspartner i RVE.

Hos Region Varde Elitesport sætter vi stor pris på stærke lokale samarbejder, og Esmark Feriehusudlejning er et fantastisk eksempel på en virksomhed, der aktivt støtter det lokale fællesskab.

For tredje år i træk er Esmark en del af vores sponsorfællesskab – et engagement, der ikke kun handler om synlighed, men i høj grad om at give tilbage til lokalsamfundet.

"For os i Esmark handler det om at tage ansvar og støtte lokalt. Det er en værdi for os at handle lokalt, og vi sætter en ære i at gøre opmærksom på sporten overfor vores gæster, når der er match på Varde Motor Arena," fortæller Kirsten Jelstrup, bureauchef ved Henne Strand.

Esmark lever efter værdierne Nærvær, Passion, Ansvar og Fællesskab, og det afspejler sig tydeligt i deres engagement i RVE.

De benytter også fællesskabet som en mulighed for god personalepleje – hvor medarbejderne på skift har nydt godt af VIP-billetter og fribilletter, hvilket skaber gode oplevelser både for personale og gæster.

Hos RVE er vi utrolig glade for den tillid, Esmark viser os ved at være en del af sponsorfællesskabet. Det betyder meget at have en partner, der deler vores værdier og ønsker at bidrage til sporten og fællesskabet omkring den.

Vi ser frem til et langt og stærkt samarbejde i årene fremover!

Søndag 23 Mar 2025 - jacob laursen
Vist: 176 gange