Region Varde Elitesport & Outrup Speedway Club

Menu

Menu

ForsideRegion Varde ElitesportRidersTeam ManagersSpeedway LigaenBilletterOrganisationJFM Play Outrup Speedway ClubTræningstiderKalender Outrup Speedway ClubRiders oscHistorieVedtægter-OSCOSC BestyrelseSponsorerHovedsponsorerTeam No. 1 SponsorØvrige SponsorerJFM Play HovedsponsorerTeam No. 1 SponsorØvrige SponsorerBilletterJFM Play
Varde Elitesport
Foto:

Region Varde Elitesport må se sig slået af Esbjerg Vikings i bundopgør på Varde Motor Arena

Region Varde Elitesport tog onsdag aften imod Esbjerg Vikings i sæsonens tredje hjemmematch på Varde Motor Arena. På en lun sommeraften, hvor solen skiftevis måtte vige for skyer og enkelte regnbyger, var stadion flot besøgt med engagerede fans – og sommerens mange studenterhuer satte deres tydelige præg på lægterne.

Aftenens opgør var et lokalopgør mellem to hold i bunden af SpeedwayLiga-tabellen, og dermed en vigtig match for begge mandskaber i jagten på point. Esbjerg Vikings viste sig dog som det stærkeste hold og satte sig tungt på opgøret. RVE formåede at vinde 3 af aftenens 14 heats – nemlig heat 3, 8 og 11 – men måtte samlet set se sig klart besejret.

Kampen endte med cifrene:

RVE: 29
Esbjerg: 55

Pointfordeling blandt RVE-kørerne:

Matej Žagar: 0-3-1-3-1-2 + 1
Gleb Czugunow: 1-1-0-0-udgået
Nicolai Klindt: 1-1-1-0-0-1 + 2
Nicolai Heiselberg: 1-0-1-0-3 + 2
Tim Sørensen: 2-0-1 + 1

Matchen blev dømt af Bent Thomadsen og overværet af 1.336 tilskuere, hvoraf 450 nød aftenen i VIP-teltet, og sky-loungen havde fuldt hus med 33 spisende gæster.

Holdleder Morten Svendsen udtaler:

“Esbjerg kommer med et pisse godt hold, det kan man ikke komme udenom – men det ændrer ikke på, at vores præstation ikke er god nok, og vi er selv med til at gøre dem gode. Jeg har desværre ikke svaret på, hvorfor tingene ikke fungerer for os.”

Pressechef Daniel Sørensen supplerer:

“Jeg står ved, at sæsonens sidste heat ikke er kørt endnu. Jeg indrømmer dog gerne, at der virkelig skal findes løsninger i truppen, og jeg er ikke i tvivl om, at den sportslige afdeling vil bruge sommerferien på at søge strategiske løsninger. Når sommerferien er ovre, starter vi anden halvdel af sæsonen med at møde ligaens to stærkeste hold, Slangerup og Sønderjylland Elite Speedway. Sidste match er ikke kørt endnu – men vi har travlt, hvis vi skal med i en semifinale.”

Onsdag 2 Jul 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 347 gange