Rune Holta – Norges speedway-stjerne

Tekst Hans Harald

Rune Holta blev født den 29. august 1973 i Stavanger, Norge. Allerede som 16-årig viste han stort talent i 1989, hvor han kørte 80cc i hjemlandet. Han var så dygtig, at han kunne vente ved starten for derefter at overhale konkurrenterne og vinde løbet. Derfor besluttede hans klub, Elgane MC, sammen med familien, at han i 1990 skulle køre på græs i Danmark og deltage i Danmarksturneringens 80cc-klasse. Esbjerg i 1. division blev hans danske klub. Her havde han sit udstyr stående og fløj til Billund hver weekend for at deltage i matcherne og træningsstævner. Det var et tidligt billede på, hvordan speedway i Europa ser ud i dag. Mange husker at have set Rune og hans far køre landet rundt i deres store varevogn, og der blev talt meget om, hvor imponerende det var, at de tog turen hertil hver weekend.

Den unge nordmand blev en enmandshær for Esbjerg i begyndelsen af sæsonen. Det kunne ses på top 20-listen, hvor han halvvejs lå på en 15. plads og sluttede sæsonen i en stærk 1. division på en flot 12. plads – lige foran den nuværende SGP-dommer Jesper Stentoft. Derudover fik han sejre og medaljeplaceringer i flere træningsstævner gennem sommeren og efteråret, imens han trænede på 500cc med planer om opstart i denne klasse i 1991.

Træningen på 500cc hjalp Rune til en udtagelse på det norske U21-landshold, der tidligt i sæsonen skulle køre to landskampe i Polen mod værtsnationen, Danmark og Sverige. Desværre opnåede han og holdet ikke mange point og måtte tage til takke med to fjerdepladser. Et styrt senere på året betød, at han måtte melde afbud til VM U21-semifinalen i Østrig, som han ellers var kvalificeret til. Han gjorde comeback et par måneder senere i kampen om det norske mesterskab, hvor han tog en flot 3. plads efter det store talent Lars Gunnestad, som vandt foran Einar Kyllingstad.

Gunnestad og Kyllingstad var med til at sikre Norge den første FIM-medalje i mange år, da de vandt bronze i årets VM Par Finale i Polen – efter Danmark og Sverige. Kort efter sin 18-års fødselsdag kontaktede Rune arrangørerne af et nordisk langbaneløb i Larvik og tilbød sig. Han skulle dog gennemføre en træning, før han fik starttilladelse. Han nappede en flot 2. plads efter den norske VM-kører Gjermund Aas.

I 1992 tog Rune for første gang Outrup-vesten på og hjalp 1. divisionsholdet med at rykke op i Superligaen, første gang siden 1987. Han endte som nr. 4 på Top 10-listen for 1. divisionskørere. I løbet af sommeren deltog han i U21-landskampe i Danmark, Sverige og Polen. I et dramatisk løb i Munkebo stillede Norge med kun fire kørere, inklusive Rune, der var svækket af en tidligere skade. Han scorede kun fire point og deltog slet ikke dagen efter i Glumsø. Sæsonen sluttede bedre ved finalen i Spies Super Cup for B-kørere, hvor han blev nr. 2 i det ordinære løb, men vandt Superfinalen – og dermed en ny læderdragt sponsoreret af Spies Rejser. To uger senere tog han en 2. plads i et internationalt løb i Brokstedt, Tyskland, efter vinderen Jens Peter Maler.

Desværre blev Outrups gensyn med Superligaen kort, da de syv matchpoint kun rakte til en 8. plads og nedrykning til 1. division. Holdet var ellers forstærket med bl.a. Aksel Jepsen og Frede Schødt. Rune gjorde dog en god figur til VM U21; først blev han nr. 4 i kvartfinalen på Fjelsted, derefter vandt han semifinalen i Wroclaw, Polen. I finalen i Pardubice, Tjekkiet, endte han i en omkørsel om bronzemedaljen mod polske Piotr Baron – en duel, som Rune vandt. Han blev dermed den første nordmand med medalje i U21-regi. Senere hentede han endnu en bronzemedalje i det norske mesterskab, hvor Lars Gunnestad tog sejren.

Efter Outrups nedrykning fik Slangerup glæde af Rune i 1994, hvor han var holdets eneste i Top 10 og lavede et snit på 7,76 over 11 matcher. Han debuterede også i polsk speedway for Grudziadz med et imponerende snit på 2,343. Til VM U21 blev han nr. 3 i både kvart- og semifinale, mens finalen blev kørt på hjemmebanen Elgane i Norge. Han måtte dog tage til takke med sølv efter svenskeren Mikael Karlsson, men satte banerekord undervejs. Hjemme i Norge fortsatte sejrsstimen: han og holdkammeraterne i NMK Sandnes & Jæren tog både holdmesterskabet og det individuelle, hvor Rune vandt alle sine heats.

I 1995 deltog Rune i Ivan Maugers internationale serie i Australien og vendte hjem som vinder, selv om han ikke kørte alle runder. Tilbuddet fra Edinburgh Monarchs i Premier League takkede han nej til og tog i stedet endnu en sæson i Slangerup. Han sluttede som deres topscorer. I jagten på adgang til Grand Prix-serien kvalificerede han sig via Nordisk Finale og Intercontinental Finalen, men blev nr. 9 og missede dermed SGP-adgangen.

I 1996 fik Rune igen Outrup-vesten på. OSC endte som nr. 4 i Superligaen, og sammen med Aksel Jepsen og Jimmy Nilsen lå de højt på snitlisten. Han kvalificerede sig ikke videre ved den Skandinaviske Finale, men kom alligevel med til Intercontinental Finalen på grund af protester i England. Her blev det dog endestationen, men Rune kunne glæde sig over endnu et norsk mesterskab. I Polen skiftede han til Zielona Gora, hvor han kørte to matcher og havde et snit på 2,286. I Sverige fik han seks matcher for Valsarna og et snit på 8,44.

I 1997 fik Outrup bronze i en tæt Superliga, og Rune sluttede som nr. 10 på snitlisten. En uheldig episode indtraf i Slangerup, hvor han blev ramt af en anden kører og efterfølgende sparket, hvilket førte til en længere karantæne til modstanderen. Han kvalificerede sig som reserve til Intercontinental-finalen og vandt endnu et norsk mesterskab, denne gang over tre runder. I Sverige hjalp han Valsarna til sølv, mens han i Polen kørte for Tarnow og sikrede dem bronze i 2. ligaen.

Sæsonen blev afsluttet med en invitation til Australien og deltagelse i The International 500 Masters Series, hvor han tog en samlet 9. plads. En nyhed i 1998 var Pokal Cup mellem de fire bedste superligahold, hvor Outrup sejrede og tog titlen. I Superligaen blev det dog kun til en fjerdeplads. I kampen om SGP-kvalifikation var han uheldig og scorede kun fem point, så han gik ikke videre. I Sverige vandt han dog sammen med Valsarna endelig mesterskabet og fik et snit på 10,33.

I Polen endte Tarnow på femtepladsen, hvor Rune bidrog med et snit på 2,382 på seks matcher. 14 år efter Blåbjerg-drengene vandt DM, genvandt Outrup mesterskabet takket være taktisk kløgt fra Bent Juul Larsen. Aksel Jepsen tog samtidig afsked som aktiv kører. Efter en solid australsk sæson var Rune igen hovedkraft bag DM-guldet. Han blev holdets topscorer med 163 point og tog en stærk 3. plads på årets topscorerliste. I Guldbarreløbet i Vojens gik det godt i indledende heats, men han sluttede sidst i finalen.

I kvalifikationen til SGP 2000 startede Rune stærkt med sejre i både den norske VM-kvalifikation og den Skandinaviske Finale i Holsted, hvilket gav adgang til Intercontinental Finalen i Poole, England. Her blev han nr. 5 og gik videre til SGP Challenge i Lonigo, Italien, som desværre blev endestationen. I Polen skiftede han til Czestochowa, hvor han sikrede guld og oprykning med et snit på 2,279. I Sverige hentede han endnu et guld med Valsarna og blev også deres bedste kører.

Årets store hæder blev titlen Sportsprisen for årets Motorcykelkører 1999. Superligaen 2000 blev ikke helt som håbet for Outrup, der ellers kom med i finalerunderne, men sluttede nr. 4. Rune var igen holdets bærende kraft og blev nr. 3 på topscorerlisten. Han deltog som de tidligere vintre i International 500 Masters Series i Australien, hvilket holdt ham i topform.

Året bød på endnu en sejr i Guldbarreløbet i Vojens, hvor han sikrede sig sejren i finalen. Til Speedway World Cup gjorde Rune og Lars Gunnestad det flot i kvartfinalen i Holland og gik videre til semifinalen i Polen. Dog var konkurrencen for hård der. Han vandt sit fjerde og sidste norske mesterskab i tæt duel mod Gunnestad.

Kvalifikationen til SGP-serien begyndte med en Skandinavisk Finale på hjemmebanen Elgane, hvor Rune endnu engang slog Gunnestad efter en omkørsel. Han kvalificerede sig videre som nr. 2 ved Intercontinental Finalen i Holsted og blev nr. 4 i SGP-Challenge i Abensberg, hvilket endelig gav adgang til SGP-serien i 2001. Han havde allerede fået et wild card til årets andet Grand Prix i Sverige og tog en flot 10. plads ud af 24 kørere.

I Polen kørte han for Czestochowa, som nu var i Ekstraligaen efter relanceringen. Her sluttede han med et snit på 1,888 pr. heat. I Sverige fik han et snit på 10,31 for Valsarna, som vandt sølv. Hermed slutter første del af fortællingen om en af de mest populære kørere i historien om Outrup Speedway Club/Region Varde Elitesport.