You are currently viewing Ingen slinger i valsen

Ingen slinger i valsen

Sikker hjemmesejr til Region Varde Elitesport på Varde Motor Arena!! Den udsatte match mellem RVE og nordjyske NES bød på flot speedway, og ikke mindst en super hold indsats fra hele RVE holdet. Det var de samme 5 aktører som sidste uge vandt ude over Esbjerg Vikings, der havde fundet vej til Brian Møller Skydts holdkort, og det skulle vise sig at være en god beslutning.

Efter 14 kørte heats viste pointtavlen 48 – 39 i Region Varde Elitesports favør. Og den sejr kunne der ikke stilles mange spørgsmål tegn ved. Det var igen en match hvor hele holdet leverede en super holdpræstation både på banen og i ryttergården, og på nær efter matchens første heat var det med hjemmeholdet i front hele vejen igennem. Og på trods af en lang række taktiske dispositioner, og en stærk nordjysk top kunne NES ikke true hjemmeholdet denne aften på Varde Motor Arena i Outrup. Lidt malurt i bægeret var det, at RVE´s polske A-kører Piotr ”Pepe” Protasiewicz slet ikke kunne finde melodien og kun scorede 2 points. Lad os håbe det var den off-day han skal have i år. Til gengæld viste de øvrige 4 RVE`ere gode takter specielt i skikkelse af de unge løver Sørensen og Hellström Bängs der leverede solide præstationer. Stort tillykke med sejren til RVE, Brian Møller Skydt og dagens 5 RVE kørere. Dagens points for RVE:

Piotr Pepe Protasiewicz 2

Aleksandr Loktajew 12

Tomasz Gapinski 10

Phillip Hellström Bängs 12

Tim Sørensen 12 Dagens

Fighter Phillip Hellstrøm Bangs