You are currently viewing Speedwayaften hos Bent Pedersen A/S

Speedwayaften hos Bent Pedersen A/S

Kære Samarbejdspartnere, Speedway Fans og Frivillige….

Ingen speedway sæson uden et opstartsarrangement.

 OK,  vi ved godt det er ret kort varsel men vi synes ikke vi skal snyde jer for, at mødes til en speedway hyggeaften her inden speedwaysæsonen tager sin begyndelse.

Som tidligere er det vores mangeårige samarbejdspartner Bent Pedersen A/S der stiller deres fine bilhus på Jeppe Skovgårdsvej 1 Varde til rådighed for os.

Arrangementet finder sted mandag d. 28. marts hos Bent Pedersen A/S.

 Her vil der traditionen tro være mulighed for at møde hinanden til en god speedway snak krydret med underholdning og information om sæsonen der snart tager sin begyndelse.

 Tistrup Slagtehus stiller naturligvis op med deres pølsevogn hvor vi alle kan få smagsprøver på deres pølselækkerier fra grillen, og der vil også være mulighed for at købe drikkevarer hos Varde Fadøls Udlejning der også kigger forbi.

Bent Pedersen A/S åbner døren fra kl. 16.00 hvor der vil være mulighed for at kigge på det fine udvalg af biler, og få en bilsnak med de dygtige medarbejdere.

 Nedenfor et lille program for arrangementet.  Vi glæder os til at byde jer alle hjertelig velkommen til en rigtig hyggelig aften.

 Program:

  1. 16.00-20.00 Bilsnak og mulighed for at prøve biler
  2. 17.00 RVE byder velkommen
  3. 17.10 Velkomst v/Bent Pedersen A/S
  4. 17.20 RVE orienterer omkring aktiviteter på Varde Motor Arena i Outrup
  5. 18.00 Præsentation af hold og holdledere
  6. Speedwayhygge med hinanden

 Bent Pedersen A/S er vært ved kaffe og småkager.

På glædelig gensyn til en hyggelig opstartsaften blandt speedwayfans og venner.

 Med venlig hilsen

Region Varde Elitesport