Region Varde Elitesport & Outrup Speedway Club

Menu

Menu

ForsideRegion Varde ElitesportRidersTeam ManagersSpeedway LigaenOrganisationOutrup Speedway ClubRiders oscHistorieVedtægter-OSCOSC BestyrelseFoto/videoSponsorerHovedsponsorerTeam No. 1 SponsorØvrige Sponsorer
Varde Elitesport
Foto: Sports.foto.varde

 

HOLDLEDEREN HAR ORDET

Som optakt til den nye sæson har Speedway ligaen talt med holdleder fra Region Varde Elitesport, Morten Svendsen:

Hvilke forventninger har I til jeres hold i den kommende sæson?
Vi håber at kunne præstere bedre end sidste år! Vi håber at kunne køre os i en finale, men vi har stor respekt for, at det er en svær liga. Vi prøver at få skabt noget sammen, samtidig med at drive en sund og fornuftig klub.

Hvilke kørere skal fansene holde ekstra øje med i år – og hvorfor?
Nicolai Heiselberg! Han startede sidste sæson uheldigt, men i slutningen af 2024 begyndte vi for alvor at se, hvad han er i stand til.
Mikkel Andersen er nok det populære valg, men jeg er spændt på, hvad en som Villads Nagel kan drive det til. Jeg synes, han har en solid og spændende pakke, der godt kunne rykke ham godt fremad de næste par år.

Hvordan har forberedelserne set ud hen over vinteren, og er der gjort noget anderledes i år?
Vi har faktisk gået lidt old school til det. Ikke så meget gøgl og slåen på tromme. Vi har snakket en del med kernen fra sidste år, og så skal vi ellers mødes her op til sæsonstart til træning.

Hvilke matcher ser du på forhånd som den største udfordring for jer i år, og hvorfor?
Slangerup, de har fået et godt hold, som er virkeligt bredt.

Hvilke mål har I sat jer som hold – udover at vinde mesterskabet?
Igen, bedre end sidste år!

Et bud på finaledeltagerne og 1., 2., og 3. pladsen i finalen:
Slangerup, Grindsted, Vojens og forhåbentlig os - rækkefølgen må vi se til den tid.

```

Torsdag 6 Mar 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 192 gange